40 års fødselsdag

0
2787

Sådan holder du den bedste 40 års fødselsdagsfest. Find ideer og tekst, citater, underholdning og meget mere!

Måske er du ikke helt indstillet på at skulle fejre din 40 års fødselsdag – måske synes du ikke engang, at det er værd at fejre. Men det er det bestemt. Hvorfor ikke fejre de tiltagende grå hår og de fine linjer i ansigtet med et brag af en fest sammen med de mennesker, du holder af?

Du får her nogle gode fifs til, hvordan du holder den allerbedste 40 års fødselsdagsfest.

Planlægning, planlægning, planlægning

En god fest kræver planlægning. Start derfor med at notere ned, hvilke gæster du gerne vil have med, og hvor mange penge du gerne vil bruge på festen. Du er nemlig nødt til at have et overblik over antallet af mennesker og i høj grad også det økonomiske aspekt, før du kan gå rigtigt i gang med planlægningen.

Når du ved, hvor mange gæster du gerne vil invitere, har du også bedre mulighed for at vurdere, hvor meget festen som minimum kommer til at koste dig. 

Den perfekte lokation

Afhængig af, hvor mange mennesker du gerne vil invitere, kan du overveje at holde festen hos dig selv. Det kan give en lidt mere afslappet atmosfære, og du sparer en del penge på lokaler. Samtidig er det nemt i forhold til gaver, da de ikke skal fragtes hjem til dig efter festen.

Er I for mange mennesker til, at du kan huse dem alle, så hold festen på et sted tæt på dig. Når du alligevel skal holde festen ude, så vælg et sted, hvor rengøring og oprydning er inkluderet i prisen, og hvor stedet eventuelt også kan stå for mad og drikkevarer.

Det bedste mad og drikke

Dette er faktisk næsten den vigtigste post, du skal forholde dig til. Maden samler nemlig dine gæster i starten af festen, og det er under maden, at gæsterne falder i snak og lærer hinanden at kende. Tal eventuelt med et par forskellige cateringfirmaer eller det sted, hvor du holder festen, og hør en masse forskellige forslag til en menu inklusive drikkevarer, før du tager en beslutning. 

Som den gode vært, bør du desuden være opmærksom på dine gæsters eventuelle allergier og intolerancer.